Kampen om det som ingen ejer: om rettighederne til den ?de jord indtil 1241 som baggrund for den tidlige middelalders bondeuro

Abstract

[ (In Danish) The Fight over That Which Noone Owns. On the Rights to Deserted Lands before 1241 as a Backdrop to Early Medieval Peasant Unrest. Discusses royal and monastic encroachment on communal woodlands in 11th-13th century Denmark ] Det, som ingen ejer ? skove, fiskevand, forstrand ? det ejer kongen, fastslog Jyske Lev 11241 med en autoritet, der forblev stort set uantastet i den senere middelalder. Selv om tinget if?lge fortalen vedtog loven, var det dog kongen, der gav den, og der var n?ppe mange, der vovede at l?fte r?sten mod loven. lkke desto mindre var kampen om rettighederne over den ?de jord, almindingen, et tilbagevendende tema for den sociale konflikt i den tidlige middelalder. Det skal v?re min udgangsp?stand, at de sociale konflikter, som kom til udtryk i retstvister, afgiftsp?l?g, uro og opstande, ofle havde deres rod i k ampen om besiddelses- og adgangsrettigheder til den jord, hvis retslige status ikke var entydigt knyttet til en produktionsenhed eller en jordherre. I den tidlige middelalder foregik en voidsom nyopdyrkning og en intensiveret udnyttelse af ressourcerne. Samtidig blev stadig mere jord samlet p? f?rre h?nder, specielt efter af slutningen p? de store borgerkrige i 1130?erne og 1150?erne. Valdemarstiden, 1157-1241, blev kulminationen p? denne jord- og magtsamling, som forudsatte en l?sning p? den ?de jords problem. Det er historien om, hvordan kongen h?vdede en overh?jhedsret til denne jord, om b?ndernes modstand mod kongens ret, og hvorledes denne ret udviklede sig, sam jeg skal besk?ftige mig med.